Mænd der hader kvinder

edbpriser.dk 09-09-2009 08:22

Hvad nyt kan man skrive om en film, der har været set af over 950.000 danskere og som stort set kun har høstet 6 stjerner blandt de ellers så kritiske anmeldere? Tja, ikke meget skulle man mene, men som en minoritet blandt de danskere, der kan læse, har jeg rent faktisk ikke læst ”Mænd, der hader kvinder”. Se det er noget nyt!

Nok har jeg ikke læst bogen, men historien virker hurtigt genkendelig, men langt fra forudsigelig. For hvis du kender brætspiller Cluedo, så kender du i (meget) grove træk historien, om Mænd, der hader kvinder. Dunkelborg gods er byttet ud med en lille svensk ø, men spørgsmålet er det samme. Hvem gjorde det? I Cloedo er morderen at finde på slottet, men i ”Mænd, der hader kvinder” på øen, for ingen havde mulighed for at komme til eller fra øen, da broen var spærret det døgn. Mikael Blomkvist bliver sat på sagen, som umiddelbart lyder lige til, men det er den bestemt ikke, da mordet blev begået for 40 år siden, og man har ikke fundet noget lig.