Mænds indkøb giver kvinder bekymringer

edbpriser.dk 15-06-43768 09:23

Når der skal købes et nyt stort fladskærms-TV, eller anlægget i stuen skal skiftes ud med et større, nyere og bedre, er det typisk manden i huset, der tager initiativet og står for indkøbene.

Men ifølge en undersøgelse, som Nordea står bag, er det typisk kvinderne, der ligger søvnløse om natten pga. de mange og høje regninger, der skal betales. Derfor kan det godt svare sig for kvinderne at kigge mændene over skuldrene, når de er ude med dankortet.

- Det er ikke til at vide, om mændene har fået tilladelse til deres indkøb hjemmefra. Men ud fra vores statistik, Dansk E-handelsanalyse, kan vi se, at elektronik er mændenes foretrukne vare på nettet – mens kvinder omvendt fører klart, når det handler om beklædning, siger Henrik Theil, der er kommunikationschef i FDIH.

Tag et ekstra kig på de nye apparater
I 2010 blev der faktisk solgt elektronik for mere end seks mia. kr. til de danske forbrugere, og International Energy Agency har forudset, at vores strømforbrug til elektroniske apparater vil være tredoblet inden 2030.

Derfor råder Go’ Energi, som er en uafhængig, offentlig organisation, til, at man tager et ekstra kig på de nye elektronikapparaters strømforbrug, inden man investerer i noget nyt.

- Når du køber forbrugerelektronik til familien, så husk at spørge til energiforbruget frem for kun at se på anskaffelsesprisen. For hvis der er flere forskellige produkter at vælge imellem, kan der være rigtig gode penge at spare ved at vælge det mest energieffektive, siger Michael Reuss, der er projektleder i Go’ Energi.

Vælg de energivenlige produkter
Michael Reuss råder til, at man går efter Go’ Energimærket, når man køber elektronik. Vælger man et 42 tommer fjernsyn med Go’ Energimærket på i stedet for en af de mest strømslugende TV-modeller, kan man spare 340 kr. om året. Det svarer til lidt mere end 2.700 kr., hvis fjernsynet holder en genneimageclouditslevetid på otte år.

Besparelsen på køleskabe lyder på 1.900 kr. og 900 kr. for vaskemaskiner.

Go’ Energimærket bruges typisk til de 20 pct. mest energieffektive produkter. Priserne er typisk en smule højere på disse produkter, men de tjenes hjem igen på strømbesparelsen.

Se denne liste over forskellige produkters elforbrug i dit hjem, og hvilke produkter der sluger mest af din elregning.

Du kan også tjekke dit eget elforbrug igennem hos Go’ Energi.