Mafia II

Petter Hegevall - Gamereactor 12-03-42604 18:20

Jeg har drømt om et spil i næsten et årti. Om en actionfyldt sandkasse fylt til randen af herligheder. Grand Theft Auto-duftende oplæg og spilmekanik, men med endnu mere fokus på historien. Jeg har drømt om at begive mig ud iført de fantastiske 50´er kostumer, brylcreme og formiddagswhiskey. Om et liv som Rat Pack under denne tidsæra, da Francis Albert og Sinatra regerede Las Vegas. En oplevelse hvor bagateller som mobiltelefoner, LCD-skærme og empati ikke fyldte.

Dette er spillet. Lige præcis det spil til mindste detaljer. "Mafia II" opfylder mine krav og ønsker. Her bydes på en Chet Baker-akkompagneret rejse med lækre damer og blankpolerede håndvåben. Velkommen til "Mafia II". Velkommen til Empire Bay.

Men alt er ikke perfekt. For "Mafia II" har efterladt et hul i min sjæl. Savnet er totalt. Behovet for en fortsættelse er overvældende. Jeg savner Vito, Joe og Henry. Udviklerne 2K Czech overdrev bestemt ikke, da de snakkede om hvor hårdt de havde arbejdet på at skabe menneskelige, troværdige figurer, som spilleren skal kunne relatere til og føle med. "Mafia II" er det mest filmiske actionspil jeg nogensinde har prøvet, og en spilmæssig fryd der er hver en krone værd. Lad mig forklare nærmere.

Her er en neoliberalistisk idé om et individualistisk syn på fremgang. Vito vælger at tage skæbnen i sin egen hånd. Han er træt af krig, død og ødelæggelse efter to års stædig kamp mod Mussolinis tropper, men har brug for penge. Hurtigt. Han falder ind i en kriminel løbebane, igen. Og før han ved af det, har han på tre måneder tjent flere penge end hans nyligt afdøde far gjorde i hele sit liv. Snart begynder korthuset at vakle. Loyaliteter afprøves, venskabsbånd slides op, og Vito oplever gangster-livets bagsider.

Samtidigt er Vito ikke den almindelige anti-helt, der ofte tager kommandoen i historien i spil som dette. Vito er faktisk omsorgsfuld, ansvarlig og generøs, men han drives af en individuel forpligtigelse til at nå sit maksimale potentiale uden at blive tynget af skyld. Jagten på lykke og fremgang bliver en voldsom en af slagsen, uden den småhyggelige humor fra det første spil.

 


Læs mere...