Mand gifter sig med sin iPhone

edbpriser.dk 14-11-2016 10:42

Forholdet til vores smartphones er intimt og vedvarende, og det er dem vi går til, når vi skal muntres lidt op, og de kan på den måde sammenlignes med vores kærester og ægtefæller.

Det mener i hvert fald Aaron Chervenak, som netop har giftet sig med sin iPhone ved en ceremoni i Las Vegas.

Læs også: iPhone 8 får OLED display

Det er (heldigvis) ment som en symbolsk handling fra Aarons side, som skal få ham selv og andre til at tænke over, hvor vigtige vores smartphones er blevet for os.

Mand gifter sig med iPhone

Ikke desto mindre havde Aaron iklædt sin iPhone et hvidt cover med en ring fastsat, som han kan have på sin finger, og han lover også sin smartphone evigt troskab, som du kan se i videoen herunder.

Læs også: Frækt iPhone cover gør grin med Samsungs brændende Note 7

Michael Kelly fra The Little Las Vegas Chapel stod for ceremonien, og han fortæller, at selvom det var første gang, han forestod et iPhone bryllup, så har han tidligere stået for både kæledyrsbryllupper og "weed weddings", hvor brudeparret samtidig har erklæret deres kærlighed til cannabis.


Kilde: TweakTown