Microsoft gør .NET til open source

edbpriser.dk 15-04-46837 10:10

Der blæser i sandhed nye vinde i Microsoft, der altid har været meget lukkede om selskabets produkter, men med den nye CEO, Satya Nadella, ved roret er der kommet gang i forandringerne.

Læs også: Windows Phone taber smartphone krigen, men Microsofts nye CEO, Satya Nadella, er ikke bekymret - Windows 10 vil ændre alt

I en blog post fra Microsofts vice direktør for udvikler divisionen, S. Somasegar, meddeles det, at Microsoft har arbejdet tæt sammen med open source fællesskabet Mono for at åbne op for tilgangen til .NET.

Miguel de Icaza fra Mono fortæller, at planen er at blande de bedste teknologier fra .NET ind i Mono og de tvær-platforme evner fra Mono ind i .NET for at C# udviklerne det bedste fra begge verdener.

Og det er hele Microsofts .NET server stack, der bliver åbnet, så det er tilgængeligt for udviklere på både Windows, Mac og Linux.

Visual Studio interface

Gratis version af Visual Studio

Udviklingsmiljøet Visual Studio kommer samtidig i en gratis version kaldet Visual Studio Community 2013, som kan bruges kvit og frit af NGO'er, studerende, iværksættere og mindre virksomheder.

Større virksomheder med mere end 250 PC'er eller en omsætning på over en million dollar skal stadig betale for Visual Studio.

Læs også: Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

Microsofts nye tilgang til verden omkring sig skinner også igennem her, da der i den kommende Visual Studio 2015 vil blive indbygget en Android-emulator, der vil gøre det meget nemmere for udviklere af apps til Android.

Visual Studio 2015 Android emulator

Gad vide om Nadellas og Microsofts næste skridt bliver at gøre Windows gratis...
 

Kilder: Techspot og Computerworld