Microsoft holder dig opdateret på Corona-krisen med live-opdateret kort

Rasmus Elm Rasmussen - 18-03-2020 14:24

Microsofts søgemaskine Bing har fået et et live-opdateret Corona-kort, der viser udviklingen i smittede, døde og helbredte i alle verdens lande. Det kan anbefales at bruge dette site fremfor alternative kort, der har vist sig at kunne sprede malware

Der er mange, der gerne vil holde sig opdateret på udviklingen i Corona-situationen i Danmark og rundt omkring i verden. Det kan man gøre med interaktive kort, som der er dukket en del op af op på det seneste. Desværre udnytter suspekte typer denne interesse til at sprede malware på brugernes computere. Det har vist sig at en del af disse kort er inficeret.

Nu har Microsoft, som må betragtes som en pålidelig kilde, imidlertid lanceret sit eget kort, som en del af Bing-søgemaskinen.

Ligesom de andre, kan man her se et live-opdateret kort med røde ringe om de lande, der er påvirket af Corona-virussen. Man kan holde musen over ringen for at se status på smittede, helbredte og døde i det pågældende land og ude i venstre side er en liste med lande, rangeret efter de hårdest ramte. Man kan søge på det land, man vil se statistik for.


Læs mere...