Microsoft laver grin med Apple i ny reklame

edbpriser.dk 06-05-48630 00:43

Microsoft har god vind i sejlene med deres populære 2-i-1 maskine, Surface Pro 4, der har modtaget mange roser fra anmelderne.

De mange muligheder, som touch skærmen, det aftagelige tastatur og stylus pennen giver, gør den da også til et interessant bekendtskab, og det er præcis de fordele, som Microsoft fremhæver i deres direkte sammenligning med MacBook Air, som du kan se herunder.

Læs også: Opdater din iPhone og iPad med det samme: Apple udsender hasteopdatering

Tidligere i august var Microsoft også ude med en drillende reklame, der var et svar på Tim Cooks udtalelse om, at den store iPad Pro kunne erstatte din PC. Den reklame kan du også se herunder.

Apple har selv lavet en lang række reklamer, hvor de fremhæver deres Mac computere overfor PC, som du naturligvis også kan se herunder, så de er ikke helt uskyldige, når det kommer til at drille rivalerne.

Apple er efter sigende på vej med nye MacBook Pro computere her til efteråret, der ifølge flere kilder byder på flere store nyheder - heriblandt et aflangt OLED touch panel, der skal afløse funktionstasterne.

Læs også: Så smart og flot kan den nye MacBooks OLED panel blive

Og så er der måske lagt op til nye drillende reklamer igen.