Microsoft laver Surface Pro alt-i-en computer

edbpriser.dk 10-02-48718 00:03

Microsoft ventes at præsentere nye Surface produkter om kort tid - heriblandt en ny Surface Pro hybrid PC og Surface Book 2.

Men nu forlyder det, at Windows-giganten også har en overraskelse oppe i ærmet i form af en ny Surface Pro alt-i-en computer, der skal være en direkte konkurrent til Apples iMac computere.

Læs også: Microsoft: Med denne splinternye teknologi bliver Edge den mest sikre browser i verden

Udover rygterne i branchen har det tyske site WinFuture også opdaget et Surface Ergonomic Keyboard hos Bluetooth Special Interest Group, der kunne være det trådløse tastatur, der skal akkompagnere Microsofts nye alt-i-en Surface Pro computer.

Microsoft Surface Pro AiO desktop koncept af Aziz Belkharmoudi
Microsoft Surface Pro AiO desktop koncept af Aziz Belkharmoudi.

Microsoft sigter efter et afslørings-event i slutningen af oktober, ifølge The Verge, hvilket tilfældigvis også er der, Apple har planlagt at præsentere opgraderede iMac computere for verden.

Læs også: Prisbasker: God bærbar til en tredjedel af prisen

Kilde: BGR