Microsoft Office er ude til Android tablets

edbpriser.dk 17-05-47048 11:46

Office til Apples enheder er blevet downloadet mere end 80 millioner gange ifølge Microsoft, der nu også har frigivet en version af tre af deres populære Office programmer til Android på Google Play: Word, Excel og PowerPoint.

Læs også: Outlook.com får "Gem på OneDrive"

Microsoft Office har ellers traditionelt været eksklusivt for firmaets egne Windows styresystemer, men med den nye CEO, Satya Nadella, ved roret, har Microsoft lagt en ny kurs, hvor selskabets produkter skal være tilgængelige på markedets mest populære produkter.

Microsoft Office til Android er (ikke helt) gratis

Nu er Word, Excel og PowerPoint så også ude i færdige versioner til Android - 4.4 eller nyere - hvor de hidtil har været i preview mode.

Din tablet skal i øvrigt også være udstyret med en ARM processor og 1 GB RAM - Microsoft arbejder på at gøre de tre apps kompatible med Intel-drevne tablets senere på året.

Microsoft Office PowerPoint på Android tablet

Word, Excel og PowerPoint er ganske gratis at hente og bruge, men der er nogle begrænsninger, man lige skal være opmærksom på.

For det første er der nogle funktioner, som det kræver et Office 365 abonnement for at få lov at bruge, hvilket minimum er 55 kroner om måneden.

Det samme gør sig gældende, hvis din Android tablet er større end 10,1 tommer.

Læs også: Her er de største Windows 10 nyheder

Engadget har prøvekørt de tre apps og er meget tilfredse med resultatet, som de håber bliver mindst lige så gode, når Windows 10 versionerne kommer.