Microsoft stopper support af ældre Internet Explorer versioner

edbpriser.dk 07-01-2016 08:38

Hænger du stadig fast i en af de ældre Internet Explorer versioner, kommer Microsoft nu med et vink med en vognstang om, at det er tid til at opdatere til en nutidig version.

Læs også: Microsoft kovending: Behold alligevel din OneDrive plads

På tirsdag kommer den endegyldigt sidste opdatering af Internet Explorer 8, 9 og 10 fra Microsofts side, og sammen med den kommer der en "End of Life" meddelelse, der vil opfordre Microsofts browser-kunder til at opgradere til Internet Explorer 11 eller den nye Edge browser, der følger med Windows 10.

Microsoft hjælper firmaerne med opgraderingen

Microsoft har ved samme lejlighed meddelt, at de står klar til at hjælpe firmaer med mere end 500 ansatte med opgraderingen, mens mindre firmaer skal søge hjælp hos en Microsoft certificeret partner.

Læs også: Kom videre med Windows 10 - 80 tips og råd

Private brugere må klare sig selv, men det er jo heller ikke den store opgave at opgradere sin browser.

Og det er jo altid en god idé at bruge en browser, der modtager løbende sikkerhedsopdateringer.


Kilde: Ars Technica