Microsoft Surface er blevet afsløret

edbpriser.dk 07-06-44436 20:03

Så har Microsoft netop afsløret Surface, der er et nyt produkt, som bedst kan beskrives som en mellemting mellem en PC og en tablet, og som kan vise sig at kunne erstatte begge.

Kreativ, tynd og let

Surface kommer i to udgaver. Den tyndeste er baseret på ARM-arkitektur, er 9,3 mm tyk og vejer 676 gram. Den anden er Intel Core i5-baseret (det samme som i den nyeste generation af Ultrabooks), måler 13,5 mm og er noget tungere.

Microsoft Surface kommer med indbygget rygstøtte
Microsoft Surface kommer med indbygget rygstøtte

To udgaver af Microsoft Surface

Begge udgaver er solidt pakket ind i magnesium og kommer med en 10,6 tommer HD-skærm med Gorilla Glass 2. Core i5-udgaven byder på fuld HD med 1920 x 1080 pixels, mens ARM-versionen har en opløsning på 1366 x 768 pixels.

Skærmen er naturligvis berøringsfølsom, men Surface kommer også med et 3 mm tykt cover, der også fungerer som fysisk tastatur og touchpad.

Flere cover farver der skifter automatisk

Coveret fås i flere farver og har den smarte lille feature, at baggrunden på Surface skærmen automatisk skifter til den samme farve cover, som det du har sat til din Surface.

Microsoft Surface i to af farverne

Indbygget rygstøtte, HDMI-udgang og USB 3.0 i Surface

Takket være den indbyggede rygstøtte i tablet-PC'en, kan Surface stå på skrivebordet og - sammen med tastaturet i coveret - fungere som en helt almindelig bærbar.

Surface kan desuden kobles til en ekstern skærm via den indbyggede HDMI-udgang og er også udstyret med en USB 3.0-port til tilkobling af eksternt udstyr.

Fuldblods Windows i den ene Surface

Den ARM-baserede udgave af Surface kommer med Windows RT installeret og hukommelseskapacitet på 32 eller 64 GB. Den kommer til at køre med den nye Metro brugergrænseflade, der bliver introduceret samtidig med Windows 8, og er kompatibel med Metro-apps men ikke traditionelle Windows-programmer.

Microsoft Surface set fra siden
Microsoft Surface set fra siden

Intel-udgaven af Surface er udstyret med Windows 8 Professional og kan køre både almindelige Windows-programmer og Metro-apps.

Hvornår kommer Surface?

Microsoft røbede ikke en fast dato for, hvornår Surface vil dukke op i butikkerne, men det sker efter al sandsynlighed til efteråret. Og det bliver RT-modellen, som kommer på hylderne først, og tre måneder senere følger så modellen med Windows 8.

Og prisen på Surface?

Priserne på Surface blev heller ikke offentliggjort ved nattens event, men Microsoft meddelte, at de skal være "konkurrencedygtige", hvilket vel betyder, at de ligger sig op af priserne på Apples iPad og måske lidt under.


Herunder er Microsofts produktvideo af deres Surface tablet-PC.


Kilde: dinside.no