Microsoft tester Dolby Atmos på Xbox One

edbpriser.dk 24-04-48923 15:16

Det er Xbox-guruen Major Nelson aka Larry Hryb, som på Twitter har fortalt, at Dolby Atmos standarden bliver sendt ud til deltagerne i Xbox' Preview program i denne uge.

Via Blu-ray Bitstream pass-through indstillingerne på Xbox One/One S vil det dermed være muligt at lade sine film blive akkompagneret af den nyeste Dolby surround sound kaldet Atmos.

Det kræver naturligvis, at du har et ganske seriøst audio setup i hjemmet med en Dolby Atmos forstærker og et passende antal højttalere.

Læs også: Prisbasker: Virtual reality headset til næsten halv pris

Hvis testperioden forløber godt, burde det betyde, at Dolby Atmos vil blive rullet ud på alle Xbox One konsollerne tidligt i 2017.

Så hvis du har en Xbox One S, kan du snart se dine 4K Blu-ray film med tilhørende Dolby Atmos lyd.


Kilde: Übergizmo