Microsoft vil droppe passwords

edbpriser.dk 16-02-48160 10:13

Windows 10 har allerede funktionen Windows Hello, der muliggør, at man kan logge ind med sit fingeraftryk eller øjnene, hvilket i sidstnævntes tilfælde bevirker, at man nemt kan komme til at sidde og stirre meget stift på sin Lumia 950, indtil den afgør, om den kender dig eller ej.

Med applikationen Phone Sign-in arbejder Microsoft nu på helt at fjerne behovet for passwords og pinkoder, da man kan bruge den til at logge på sin Windows 10 computer.

Læs også: Super Windows 10 Mobile phablet fra HP

Phone Sign-in er opdaget af Twitter-brugeren WalkingCat, og den er ude nu i den amerikanske Windows Store i en beta-udgave, der er beregnet til interne tests, så os almindelige Windows Phone brugere kan ikke prøve den endnu.

Applikationen kan bruges til at låse op for en computer på arbejdet, hvor man blot skal åbne Phone Sign-in og vælge sin arbejdscomputer, som så bliver låst op.

Phone Sign-in app fra Microsoft

Sikkerhedstjekket optræder altså, når du logger på din Windows smartphone i stedet for på computeren, der kan låses op, lige så snart du er inden for Bluetooth rækkevidde.

Dermed vil behovet for at lave nye passwords med jævne mellemrum eller huske på en pinkode være udraderet, fordi dit fingeraftryk eller dine øjne er al den sikkerhed, du har brug for.

Læs også: NexDock er en bærbar der bliver drevet af mobilen

Så skal Microsoft bare lige have speedet processen med retina scan lidt op, så ens kolleger ikke tror, at man prøver at nedstirre sin mobil hver morgen...


Kilde: ITAvisen.no