Monsterkort fra NVIDIA har 24 GB RAM

edbpriser.dk 18-11-2014 13:57

På Supercomputing 2014 konferencen i New Orleans har NVIDIA fremvist et monster af et kort beregnet til massive udregninger i supercomputere, fortæller bsn.

Tesla K80 dual GPU er det fulde navn på NVIDIAs nye flagskib, som stiller 12 GB RAM til rådighed for hver af sine to GK210 processorer.

NVIDIA Tesla K80 er næsten dobbelt så hurtigt som Tesla forgængeren K40, så når NVIDIA præsenterer et accelerator kort med 24 GB og 4992 CUDA Shader kerner, er det noget, der vækker opsigt.

Læs også: Ny grafik-gamerchip fra Nvidia: Så vild er den

Det giver en imponerende regnekraft på 8,74 teraflops ved single precision og 2,91 teraflops ved double precision floating point beregninger, og hver af de to GK210 GPU'er har 13 SM'er (Streaming Multiprocessorer), der alle har clock hastigheder på 562 MHz, som endda kan boostes til 875 MHz.

Hukommelse båndbredden er ligeledes imponerende med 480 GB/s, hvilket slår den hidtidige markedsleder, AMD FirePro W9100, med hele 160 GB/s.

Svimlende pris for NVIDIA Tesla K80

Det er selvsagt ikke et kort til hjemmecomputeren, som NVIDIA har bygget her, men som nævnt et kort til verdens hurtigste supercomputere.

NVIDIA Tesla K80

For eksempel har den nuværende ESA Rosetta mission, der netop har landet en sonde på en komet, benyttet sig af NVIDIA Tesla teknologi.

Den officielle pris er ikke oplyst fra NVIDIAs side, men bsn gætter på, at Tesla K80 kommer til at koste mindst $5.000 (30.000 kroner uden afgifter) ligesom forgængeren K40.

Læs også: Nexus 9 er lige så kraftfuld som MacBook Pro

Så hvis du går med ambitioner om at samle en supercomputer, kan du godt begynde at spare sammen.

Se også Mythbusters' underholdende og hårdtslående demonstration af forskellen på CPU og GPU udregning herunder.