Mota SmartRing giver dig notifikationer i fingerstørrelse

edbpriser.dk 03-09-2014 15:13

Vi har knap nok vænnet os til tanken om, at der snart bør være et smartwatch omkring vores håndled, før et nyt Kickstarter projekt kommer med smartringen.

Mota SmartRing giver overblik med ikoner

Mota SmartRing hedder fingerringen, der i samarbejde med din smartphone kan give dig notifikationer i den simplest mulige form.

Læs også: Nye smartwatches på vej fra Samsung, LG, ASUS og Sony

Et ikon og et tal fortæller dig, hvor mange beskeder, mails og notifikationer, der venter på dig på mobilen, eller du kan få Mota SmartRing til at vise dig indholdet af tekstbeskeden.

Mota SmartRing

Mota SmartRing fungerer ganske simpelt ved, at du swiper igennem de forskellige applikationer og ser, om der er kommet nyt indhold.

Lyd og vibrationer i Mota SmartRing

Du vil dog også kunne blive gjort opmærksom på nye notifikationer og opkald på mobilen med vibrationer og lyd, så det er en ganske funktionel smartring, som Mota vil vise frem på årets IFA messe i Berlin i denne uge.

Læs også: Samsungs slanke smartwatch overrrasker - anmeldelse af Samsung Galaxy Gear Fit

Pris og lanceringsdato ventes også at blive afsløret ved præsentationen i Berlin, hvor Mota vil vise både en sort og en hvid SmartRing frem.

Mota SmartRing med Facebook notifikationer

Se mere på Motas officielle side her