MSI alt-i-en gamer PC med eksternt grafikkort på ryggen

edbpriser.dk 26-01-48001 01:13

MSI Gaming 27XT, som du kan se på billedet herover, er ikke helt så nem at skifte hardware på som Origins Omni alt-i-en PC, men det kunne ikke være nemmere at komme til grafikkortet, som er placeret i en holder på bagsiden af computeren.

Dermed er det ganske enkelt at udskifte grafikkortet, når de nye spil kræver en opgradering.

Læs også: Razer Blade Stealth er både en Ultrabook og en hardcore gamer PC

MSI Gaming 27XT er herudover drevet af en Octa-Core Intel Core i7-5960X processor, og skærmens display kan enten være med Full HD (1920 x 1080) eller QHD (2560 x 1440), der kører med 144 Hz.

MSI Gaming 27XT

Det vil endvidere være muligt at vælge en 4K skærm (3840 x 2160) på 60 Hz.

Prisen for MSI Gaming 27XT er endnu uvis, men den skulle komme på markedet til maj eller juni.

Se mere i videoen herunder.

MSI Vortex Gaming Tower

MSI Vortex Gaming Tower

Dette lille tårn er MSI's bud på en kompakt gamer PC kaldet Vortex Gaming Tower, der kommer seriøst bestykket til den krævende gamer.

Inde i det cylindriske kabinet gemmer der sig en dobbelt grafikkort opsætning med to Nvidia GTX 960 eller 980 kort og dertil en Intel Skylake Core i7-6700K processor.

Der er også blevet plads til to m2 SSD drev, og der er fire DIMM pladser til RAM.

Opbygningen er lavet på den samme triangulære måde som Apples Mac Pro, hvor der er plads til køling i midten, og der bliver trukket kold luft ind i bunden, hvorefter den varme luft lukkes ud foroven.

MSI har heller ikke fastsat en pris for Vortex Gaming Tower, og de kan kun fortælle, at den kommer senere på året.

Se mere i videoen herunder.

MSI Stealth Pro bliver tyndere

MSI Stealth Pro GS72

Opdaterede versioner af MSI's gaming laptop, Stealth Pro, vil komme i handlen allerede i denne måned, og det er den tyndeste Stealth Pro til dato.

Lige under 2 cm måler den nye Stealth Pro, som kommer med flere nye teknologier indbygget, heriblandt eye tracking der gør det muligt at styre spil med øjnene - se selv i den nederste video herunder.

Læs også: Voldsom gamer bærbar fra Lenovo

Der bliver også mulighed for at docke den nye Stealth Pro i en docking station med et stærkt grafikkort i, så computeren virkelig får mulighed for at spille med kræfterne.

MSI oplyser desuden, at der både kommer 1080p og 4K versioner at vælge mellem.


Kilder: Techradar og Engadget