Mulig ny farve på iPhone 8: Copper Gold

edbpriser.dk 11-08-2017 08:02

En fyr ved navn Danny Winget har publiceret en video på YouTube, hvor han viser tre dummy modeller af iPhone 8 frem i henholdsvis sort, sølv og så den nye farve, som Winget kalder Copper Gold.

iPhone 8 Copper Gold

Denne kobber- eller bronze-farvede iPhone 8 skulle ifølge Winget være en af de tre eller fem farver, som Apples 10 års jubilæums iPhone vil blive tilgængelig i, når iPhone 8 (eller X eller Edition) udkommer til efteråret.

Læs også: Apple software bekræfter ‘iPhone 8’ design

Danny Winget er ikke meget for den nye Copper Gold farve, som især får forsiden til at se lidt uheldig ud, når mobilen er slukket, fordi den smalle hvide ramme om displayet fremhæver frontkameraet og sensorerne på en uhensigtsmæssig måde.

iPhone 8 Copper Gold med hvid ramme om displayet

På modellerne med sorte rammer omkring displayet fremstår mobilerne noget flottere og enklere, når skærmen er slukket.

iPhone 8 Copper Gold med hvid ramme om displayet kontra sort ramme om displayet

Nu er det selvfølgelig ikke 100 procent sikkert, at Wingets dummy modeller viser det endelige design, men med en forventet afsløring til september er der under alle omstændigheder ikke så lang tid for Apple til at lave om på udseendet.

Læs også: Ansigtsgenkendelsen i ny iPhone er ikke blot til oplåsning

Døm selv i videoen herunder.


Kilde: SlashGear