NETGEAR lancerer den hurtigste NAS i verden

edbpriser.dk 10-12-45873 19:53

Nu er hardware producenter godt nok aldrig bange for at erklære, at de har bygget "den største...", "den hurtigste..." eller "den mest lyserøde..." af et eller andet, men når man læser specifikationerne på NETGEARs nye ReadyNAS 716, kunne man godt være tilbøjelig til at tro dem på deres ord.

NETGEAR laver ikke kun NAS servere, se også deres populære netgear routere.

Takket være to indbyggede 10-Gigabit Ethernet porte og 16 GB Error-Correcting-Code (ECC) hukommelse, hævder NETGEAR, at deres ReadyNAS 716 er i stand til at streame tre store ukomprimerede Blu-ray filer eller flere HD 4K videoer på samme tid.

ReadyNAS 716 er en ordentlig moppedreng

ReadyNAS 716 er styret af NETGEARs eget NAS operativsystem og kommer med deres ReadyCLOUD teknologi, der gør det muligt at administrere NAS'en fra en browser.

NETGEAR ReadyNAS 716 kommer med 24 TB hukommelse fra starten og kan udbygges ved hjælp af et udvidelses-modul til hele 84 TB.

Herudover tilbyder NETGEAR ReadyNAS 716 kontinuerlig data-beskyttelse ved hjælp af ubegrænsede snapshots, nem genetablering af systemet i tilfælde af nedbrud og beskyttelse i form af et real-tids antivirus program.

Alt dette til hele 500 samtidige brugere, så NETGEAR ReadyNAS 716 er da heller ikke beregnet til lidt fildeling i hjemmet men henvendt til større arbejdspladser og uddannelses-institutioner.

Prisen er heller ikke for menigmand, da den starter på $4.500 eller et sted omkring 35.000 kroner for den "lille" 24 TB version.

Find de bedste priser på NAS servere her  og for andre NETGEAR NAS servere

Kilde: NETGEAR