Nokia 7.2 [TEST]: En halvkedelig mobil med en fornuftig pris

Rasmus Elm Rasmussen - 11-02-2020 10:16

Nokia 7.2 er ikke et overvældende møde, men det er en mobil, der vil kunne tilfredsstille de flestes behov og byder på et par interessante finesser

Måske vi i virkeligheden er ved at være over det stadie, hvor vi har behov for at blive blæst bagover af vilde features, hver gang vi køber en ny mobil. Det er blevet et hverdagsredskab, der har sine faste funktioner, og den skal først og fremmest være driftsikker på netop disse. Er man tilfreds med det, er Nokia 7.2 et fint bud på din næste mobil.

Det er ikke en mobil, der kommer til at vinde nogen designpriser.Den er lige efter bogen med glaskrop og lettere afrundede kanter. Måske lidt kluntet i sit bastante design, men god at holde på.

Der er, hvad man kan forvente af fysisk kontrol og forbindelser, dog med et par af de mere sjældne imellem, som en dedikeret knap til Google Assistant og noget så gammeldags som en fysisk udgang til hovedtelefoner. Tak for det. Login kan ske med fingeraftrykslæser på bagsiden eller med ansigtsgenkendelse. Begge dele fungerer fint.


Læs mere...