Nu er der gratis Spotify på Sonos

Rasmus Elm Rasmussen - 13-11-2019 10:58

Der er nu åbnet for den gratis version af Spotify på alle Sonos-højttalere, inklusiv Symfonisk-linjen, der sælges i IKEA

Det er ikke længere nødvendigt at have et betalingsabonnement for at lytte til Spotify på Sonos. Du kan nu få adgang til den gratis version af tjenesten via på de smarte højttalere.

En opdatering, der netop er frigivet, åbner for adgangen. Det gælder alle Sonos-højttalere, inklusiv de nye Symfonisk-højttalere, der er skabt i samarbejde med IKEA.

Kataloget af musik er det samme på den gratis version, men du må leve med reklamer ind i mellem numrene og funktionaliteten er mere begrænset end i den betalte Premium-version af Spotify.


Læs mere...