Nu er Flash helt død: Skynd dig at afinstallere

Rasmus Elm Rasmussen - 04-01-2021 13:42

Adobe har endegyldigt trukket stikket på den engang så populære medieafspiller. Det anbefales at afinstallere den straks, da sikkerheden ikke længere opdateres

Har du set video eller andet medie-indhold på nettet, har du garanteret stiftet bekendtskab med Flash-afspilleren, Den var ikke til at kommer udenom i 00’erne, hvor den forventes at have været installeret på op mod 99 procent af alle verdens pc’er.

Adobes streaming-software var en nem måde at vise medie-indhold på nettet i en tid hvor webkapaciteten stadig var begrænset. Derfor var det også denne teknologi, YouTube i starten benyttede i deres afspiller.

I midten af forrige årti droppede YouTube den imidlertid igen. Det samme gjorde andre tech-giganter. Især Apple så sig sure på tjenesten, fordi den var ustabil, kluntet at implementere og konstant krævede sikkerhedsopdateringer. Den var nemlig et populært mål for it-kriminelle. Derfor kom Flash aldrig ind på iPhone eller iPad, og med tiden valgte Apple også at fjerne den fra Safari-browseren.


Læs mere...