Nu har Philips sit eget “Sonos-system” i tv’er og højttalere

Rasmus Elm Rasmussen - 13-04-52436 11:43

DTS Play-Fi er en app-baseret platform, som gør det muligt at koble produkter sammen på tværs af mærker, så du får et trådløst system i hjemmet til at spille musik og radio. Den rulles ud i løbet af året til en lang række TV og audioprodukter med Philips-logo på

Philips OLED805 bliver det første produkt fra TP Vision med mulighed for trådløs multirumslyd via DTS Play-Fi. Det kommer på markedet i juli og resten af året rulles DTS Play-Fi ud i en lang række TV og audioprodukter med Philips-logoet på.

DTS Play-Fi er en app-baseret platform, som gør det muligt at koble produkter sammen på tværs af mærker, så du får et trådløst system i hjemmet til at spille musik og radio: Tommelfingerreglen er, at op til 32 enheder kan forbindes – hvoraf de 16 kan spille det samme nummer – og der er otte forskellige mennesker, som kan bruge systemet samtidig.

Philips OLED805 bliver også den første model med DTS Play-Fi fra en førende TV-producent, og TP Vision bebuder, at ud over Philips Android TV vil løsningen også blive bygget ind i soundbars og højtalere:

“Den nye mulighed for at lade TV’et indgå i hjemmets musiksystem vil også række bagud, idet vi i 2. halvår kommer med en firmwareopdatering til Philips Android TV fra 2019 og frem”, fortæller Nordic Business Manager Jan Hollendsted fra TP Vision, som står bag Philips’ TV- og audioprodukter.


Læs mere...