Ny MacBook Pro med magisk Touch Bar

edbpriser.dk 19-08-48794 09:53

Apples 2016 MacBook Pro kommer i 13 og 15 tommer med ny kraftfuld indmad og et forbedret display, der er den mest farverige og klareste i en bærbar Mac nogensinde.

Touch Bar i stedet for funktionstaster

Men den helt store nyhed, som dog var blevet lækket tilbage i maj, er, at MacBook Pro har fået et aflangt multi-touch display øverst på tastaturet i stedet for funktionstasterne, som har fået navnet Touch Bar.

Touch Bar feltets udseende og funktioner ændrer sig, alt efter hvilke programmer du bruger, så du hele tiden har de mest relevante genveje og værktøjer i det aflange display.

MacBook Pro 2016

I et eksempel fra gårsdagens præsentation viste Apple software chef Craig Fererighi, hvordan man kunne bruge Touch Bar til at scrolle gennem sine billeder, hvor billederne var som små ikoner på Touch Bar displayet og blev vist på fuld skærm på computerskærmen.

MacBook Pro 2016 Touch Bar kommandoer

Læs også: Så meget billigere er en Mac: IBM sparer tusindvis af kroner, når de ansatte dropper Windows

Det vil også være muligt selv at definere Touch Bar displayets udseende og funktioner i nogle programmer ved for eksempel at trække de ønskede knapper ned på displayet.

Touch ID

Til højre for Touch Bar displayet sidder der en Touch ID fingeraftrykslæser, hvilket er nyt for Mac.

Touch ID kan du bruge til at logge ind som på din iPhone, men den understøtter også, at flere brugere er tilknyttet MacBook Pro samtidig, da man kan skifte bruger ved lige at få afløst sit fingeraftryk.

MacBook Pro 2016 Touch ID

Touch Bar og Touch ID er ikke på den ene af 13 tommer modellerne, så det skal du lige være opmærksom på, hvis du overvejer at købe en af de nye MacBook Pro computere.

Flere nyheder i MacBook Pro

Ud over de allerede nævnte nyheder har de nye MacBook Pro modeller også fået bedre taster på tastaturet og et meget større pegefelt samt forbedrede højttalere.

MacBook Pro 2016

Hardwaren inden i maskinen har også fået et løft, så Apple nu kan proklamere, at der er op til 130% hurtigere grafik, op til 100% hurtigere flash-lagring, og at batteritiden nu lyder på 10 timer.

Læs også: Frækt iPhone cover gør grin med Samsungs brændende Note 7

MacBook Pro 2016 computerne kan bestilles nu, men der er allerede blevet 3-4 ugers levering på de modeller med Touch Bar og Touch ID.


Kilder: AppleInsider og Apple