Ny PlayStation konsol til næste år ifølge analytiker

edbpriser.dk 15-02-49301 21:46

PlayStation 4 Pro har ikke mange måneder på bagen, men ifølge analytikeren Damian Thong fra Macquarie Capital Securities vil Sony komme med dens afløser allerede til næste år.

Læs også: Nintendo dræbte NES Classic – nu kommer Super Nintendo i stedet

Dermed er tiden, hvor Sony og Microsoft gav hver konsol-generation fem til syv års levetid, officielt forbi, da Microsoft som bekendt også barsler med deres Project Scorpio Xbox konsol til lancering sidst på året.

Selvom der ikke er yderligere oplysninger om den nye PlayStation konsol, skal det bemærkes, at Damian Thong tidligere har haft ret i hans forudsigelser om både PS4 Pro og Slim modellerne.

Læs også: Test: Xbox One S (& spil i HDR)

Og det vil jo være yderst logisk, hvis Sony kommer med en PlayStation, der er mindst lige så stærk som Microsofts Project Scorpio.


Kilde: Wall Street Journal via SlashGear