Nye iPads på vej

edbpriser.dk 11-12-48591 12:56

Det er den sædvanligvis velinformerede analytiker Ming-Chi Kuo, som endnu engang er kommet med forudsigelser om Apples planer.

Og da hans kig i krystalkuglen plejer at være rimelig præcise, er der grund til at lytte efter, hvis æble-fabrikkens produkter tiltaler dig.

10,5 tommer iPad Pro og måske en billig model

Ifølge Ming-Chi Kuo vil Apple lancere en iPad Pro på 10,5 tommer, som dermed vil placere sig imellem 9,7 tommer modellen og den store 12,9 tommer iPad Pro.

Læs også: Rapport bekræfter iPhone 7 rygter

Samtidig forudser Kuo, at Apple vil sænke prisen på en mindre 9,7 tommer iPad, som vil få A9X processoren installeret, mens de større modeller vil blive udstyret med den stærkere A10X chip.

Apple iPad 2016 sider

Ming-Chi Kuo nævner ikke noget om iPad mini, men der er flere, som regner med at den model bliver droppet, fordi behovet for den ikke er så stort mere, efter de større iPhone Plus phablets har ramt markedet.

Apples nye iPads vil dog ikke skabe en fremgang i salget, ifølge Kuo, som venter et fald på 10-20% i 2017 i forhold til i år.

AMOLED iPads i 2018

Ming-Chi Kuo tror, at iPad vil følge i sporet på iPhone og få AMOLED skærme, hvilket dog tidligst vil ske i 2018.

Læs også: Sådan ser Apples salg og omsætning ud sekund for sekund

Kuo nævner endda fleksible AMOLED skærme, der vil åbne op for nye formfaktorer og brugsscenarier, og det, forudser han, kunne godt få salget til at stige.


Kilde: MacRumors