Nyt Apple Watch kan måle hjertefejl

Rasmus Elm Rasmussen - Alt om DATA 13-09-2018 13:25

Apple har redesignet sit ur og tilføjet en EKG-scanner, som måler om dit hjerte slår normalt

Det ligner umiddelbart sig selv, dog er der sket ting både i det ydre og det indre. 

Designet er blevet finjusteret. Skærmen er over 30 procent større end på forgængeren, selvom urkassen både er tyndere og mindre.

Det fås i to størrelser – 40 mm og 44 mm. Højttaleren er 50 procent stærkere og optimeret til telefonopkald, Siri og Walkie-Talkie, og mikrofonen er blevet flyttet for at reducere ekko og give en bedre lydkvalitet. Enheden har en næste-generations S4-chip med en specialudviklet 64-bit dual-core-processor, der er dobbelt så hurtig, mens batteriet stadig holder hele dagen.

Bagsiden af Apple Watch Series 4 består af en smuk sort keramik og safirkrystal, der gør det nemt for radiobølger at gennemtrænge for- og bagsiden, så mobilforbindelsen bliver bedre. Digital Crown har nu haptisk feedback, og den giver derfor en mere mekanisk og responsiv fornemmelse gennem følelsen af trinvise klik.


Læs mere hos Alt om DATA