Nyt edbpriser – stadig samme formål

msn 01-05-2018 21:44

Så er vi gået i luften med et helt nyt edbpriser.dk! Og selvom designet og farverne er nye, er vores formål med siden fortsat det samme: Vi skal hjælpe dig med at finde den bedste pris på netop dét, du søger.

Vores hovedfokus er stadig hardware, men du vil nok opdage, at der er kommet nye og flere kategorier på siden. Vi har længe haft flere søstersites (dvdpriser.dk, spilpriser.dk, hifipriser.dk og priser.dk), og produkterne og priserne fra de sider har vi samlet under ét her på sitet. Dermed er det nu nemmere og mere enkelt for dig at finde den bedste pris på en masse forskellige produkter – direkte på edbpriser.dk.

Den erfarne edbpriser-bruger vil nok opdage, at vi endnu ikke tilbyder mulighed for login, og at man derfor ikke kan oprette prisalarmer eller gemme favorit-produkter. Det er naturligt nok funktioner, som mange af vores brugere er glade for, og vi arbejder på hurtigst muligt at kunne tilbyde dig disse funktioner igen.

Selvom vi nu har lanceret det nye edbpriser.dk, ved vi godt, at alt det hårde arbejde ligger foran os. Og vi håber, at du som bruger vil have tålmodighed med os undervejs i den proces.

Vi vil i den forbindelse meget gerne opfordre dig (og vores andre brugere) til aktivt at deltage i, hvad vi bør arbejde på og i hvilken rækkefølge.

Vi har derfor oprettet et ”roadmap”, hvor vi lister de funktioner, som vi har tænkt os at arbejde på. Men har du en fantastisk idé, som vi ikke har på listen, eller vil du bare gerne fortælle os, hvad du ser som det vigtigste ved edbpriser, må du endelig give lyd fra dig – enten via feedback-værktøjet her på sitet eller via facebook.

Surf endelig rundt på det nye edbpriser.dk og del gerne din feedback og dine tanker med os! :)