Nyt løbehjul fra Voi reducerer CO2-udslip med 50 procent

Rasmus Elm Rasmussen - 13-11-52449 22:03

Som den første virksomhed i Danmark har Voi fået godkendt et løbehjul med udskiftelige batterier af Færdselstyrelsen. Voiager 3x reducerer CO2-udslippet i København med mere end 50 procent, bl.a. fordi batterierne udskiftes ved hjælp af ladcykler

Danmarks mest populære udbyder af el-løbehjul vil i løbet af de kommende måneder udskifte hele flåden i København med Voiager 3x – et el-løbehjul, der ifølge udbyderen skal markere et kvantespring i sikkerhed, kørekomfort og bæredygtighed.

Voiager 3x har en ny forbedret affjedring, forbedrede bremser, en forbedret brugerflade og ikke mindst markant lavere udledning af CO2. Dette er dokumenteret i en rapport udarbejdet af Ernest & Young. Tilsammen gør det Voiager 3x til det mest bæredygtige og avancerede dele-løbehjul til dato.

Tilsammen medfører introduktionen af udskiftelige batterier og Voi Cargo Bikes, at Voiager 3x har et betydeligt lavere CO2-aftryk end andre el-løbehjul. Men det er også værd at bemærke, at batterierne har større kapacitet end tidligere, hvilket betyder, at de kan køre længere, inden de skal lades op. Dertil kommer, at levetiden for Voiager 3x er minimum 24 måneder – en klar forbedring i forhold til eksisterende dele-løbehjul.


Læs mere...