Nyt Microsoft keyboard med fingeraftrykslæser

edbpriser.dk 14-01-49427 05:20

Ved at have en dedikeret tast med indbygget fingeraftrykslæser overflødiggør Microsofts nye Modern Keyboard with Fingerprint ID behovet for at huske og skrive lange passwords, når man starter sin computer op.

Læs også: Logitechs bedste mus er blevet endnu bedre

Microsoft Modern Keyboard with Fingerprint ID

Microsoft Modern Keyboard er et slankt tastatur, der fungerer både trådløst via Bluetooth 4.0 og med en ledning isat.

Det er et fuldt QWERTY-tastatur med gode store piletaster og en nummer-pad, og det er kompatibelt med Windows, MacOS 10.10.5 og senere, Android 4.4.2 og frem samt iOS 8.1 og senere versioner.

Fingeraftrykslæsertasten arbejder sammen med Windows Hello funktionen, hvilket betyder, at den også vil kunne bruges sammen med andre applikationer, så du for eksempel kan godkende et online-køb med dit fingeraftryk.

Microsoft Modern Keyboard with Fingerprint ID

Pris og tilgængelighed

Microsoft Modern Keyboard with Fingerprint ID bliver sat til salg med en vejledende pris på $130, der betyder en dansk pris omkring de 1.000 kroner.

Læs også: Microsoft Sculpt Ergonomic [TEST]: Enestående ergonomi

Lanceringsdatoen er lige om hjørnet, da Microsoft angiver, at det nye tastatur er "Coming soon".