Nyt selskab tilbyder nemt og billigt mobilabonnement

Rasmus Elm Rasmussen - 08-02-52636 08:36

Eesy er et nyt selskab fra Nuuday, som også står bag YouSee og Telmore. Her kan man få et mobilabonnement med fri tale og 15 GB data i Danmark + 10 GB i EU til 99 kr. Har man brug for mere data, kan man for 20 kr. fordoble datamængden

Nuuday er TDCs afdeling rettet mod privatkunder, og her er man nu klar med et nyt tilbud – eller i virkeligheden et helt nyt mobilselskab.

Med Eesy har det været tanken, at skabe et selskab, der gør det så let som muligt at være kunde. Selskabet er rettet mod dem med behov for et simpelt mobilabonnement til en skarp pris med fri tale og mulighed for at skrue op for datamængden efter behov. Ingen binding, ingen gebyrer og ingen tillægsydelser.

Eesy tilbyder et abonnement med fri tale og 15 GB data i Danmark + 10 GB i EU til 99 kr. Har man brug for mere data, kan man for 20 kr. fordoble datamængden.

”Vi har glædet os meget til at sende eesy på markedet. En enkel mobilløsning på et stærkt 4G netværk med dækning i hele Danmark til en konkurrencedygtig pris. Med eesy imødekommer vi dermed den kundegruppe, der foretrækker en ligetil mobilløsning uden tillægsprodukter, men samtidig gerne vil være sikre på at have et hurtigt og stabilt netværk,” siger Michael Moyell Juul, CEO i Nuuday.


Læs mere...