OnePlus 8 kommer med trådløs lynopladning

Rasmus Elm Rasmussen - 07-04-2020 17:46

De nye OnePlus-mobiler, som præsenteres i næste uge, får lynhurtig trådløs opladning, der giver 50 procent strøm på 30 minutter

På næste tirsdag løftes sløret for de nyeste smartphones fra OnePlus.

Producenten er dog allerede begyndt at drysse detaljer ud om mobiler. Blandt andet at OnePlus 8-mobilerne kommer med hurtige 120 Hz skærme.

Nu afslører OnePlus også at de nye smartphones kommer med lynhurtig trådløs opladning. Warp Charge 30 Wireless Charging giver 50 procent strøm på 30 minutter, hvis du har en trådløs oplader, der understøtter så høj hastighed. Vi må gå ud fra at OnePlus lancerer en sådan sammen med telefonerne.

Det er de første mobiler fra OnePlus, der kommer med trådløs opladning. En special chip gør det muligt at skabe så hurtig forbindelse mellem mobilen og opladeren.


Læs mere...