Overraskende vinder af Tænks action kamera test

edbpriser.dk 05-11-46560 22:10

Som oftest er de oplevelser, man helst vil filme, også de oplevelser der kan udsætte video kameraet for lidt af hvert. Hvad enten det er slalom på en sort pist eller en saltomortale fra en klippekant ned i havet, så kan man ikke filme det med et almindeligt video kamera.

Det er her, at action kameraet kommer til sin ret. Det er nemlig video kameraer, der er lavet specielt til at kunne klare ekstra udfordrende forhold, hvad enten det drejer sig om vand, sne eller sand. Det er disse action kameraer, som Tænk satte sig for at teste.

Du kan finde et stort udvalg af action kameraer her.

Sony vælter GoPro af pinden med billigt kamera

De fleste havde nok regnet med, at vinderen af testen ville blive en model fra GoPro, der har domineret markedet, siden salget af action kameraer startede. I stedet blev en næsten 1.000 kroner billigere model fra Sony testvinder, nemlig modellen HDR-AS100V.

GoPros topmodel Hero3+ Black Edition får dog også en anbefaling af Tænk sammen med Garmin VIRB Elite, så helt skidt står det trods alt heller ikke til.

Læs også: Sådan ser det ud indefra når opvaskemaskinen kører

Du kan læse mere om Tænks begrundelse for anbefalingen af de tre action kameraer herunder, og du kan finde Tænks egen artikel her.