Pas på din jetsorte iPhone 7

edbpriser.dk 09-04-48693 00:16

Apple advarede allerede ved lanceringen af iPhone 7 og 7 Plus, at den jetsorte variant med den skinnende finish var mere modtagelig overfor ridser.

Og hvis du køber en jetsort iPhone 7 på Apples hjemmeside, fortæller de også, at højglansen med tiden kan få mikroskopiske skrammer.

Læs også: Her er anmeldernes dom over Apples nye iPhone 7

Dette var også tilfældet med den oprindelige iPhone, men det har alligevel vakt en del postyr, at sitet The Verge's iPhone 7 allerede ser ud, som den gør efter kun få dages almindelig brug, som du kan se på anmelderen Vlad Savovs tweet herunder.

iPhone 7 jetsort med ridser fra Vlad Savov

Vlad maner dog selv til besindighed, da han mener, at den jetsorte finish stadig er både flot og bedre at holde på end de andre modeller.

Apple foreslår selv, at man køber et cover til sin jetsorte iPhone 7, men det er Vlad Savov uenig i, for som han siger, man køber heller ikke en knaldrød Ferrari for at have den holdende i garagen.

iPhone 7 jetsort

Læs også: 7 trådløse headsets til din iPhone 7

Men hvis du overvejer en iPhone 7 eller 7 Plus i jetsort højglans, skal du altså være klar til at acceptere nogle ridser i lakken eller tage dig dine forholdsregler.