Philips Brilliance 225B

edbpriser.dk 08-11-41736 08:13

Opløsningen er på 1680×1050, der er mulighed for både DVI og VGA tilslutning og det der adskiller Philips Brilliance 225B fra mængden, er den funktion som Philips kalder ”PowerSensor”. I praksis er dette en lille føler der registrere om der sidder en person foran skærmen – og er dette ikke tilfældet skruer skærmen automatisk ned for lysstyrken. Dette betyder, ifølge Philips, at man har mulighed for at reducere energiomkostningerne med helt op til 50 % og ydermere være med til at forlænge skærmens levetid.

Hvad er der i kassen?
Philips Brilliance 225B leveres i en ganske neutral brun papkasse, med Philips’ logo, og en smule tekst.

I kassen finder man:
Philips Brilliance 225B
Fod / Stand
Strømkabel
Audio kabel
VGA eller DVI kabel
Quick Start Guide
CD-ROM med softwaren SmartControl II samt elektronisk manual.

I kassen finder man, vanen tro, alt hvad man skal bruge for at komme i gang. Dog undre det mig at Philips ikke har valgt at vedlægge et USB kabel, således at man kan benytte den indbyggede USB indgang der findes på venstre side af skærmen. Et sådan kabel kan dog anskaffes for ca. 50,-

Første indtryk
Det allerførste jeg bed mærke i, var at Philips Brilliance 225B var utrolig let at samle. Mange PC skærme bliver i dag leveret med foden monteret, med dette er ikke tilfældet med Philips Brilliance 225B. Her ligger foden løst i kassen, men heldigvis har Philips haft fokus på brugervenlig da de producerede dette produkt, for skærmen monteres på foden i løbet af få sekunder. Her kunne andre producenter godt tage ved lære.