Pinell Go er blevet endnu bedre

edbpriser.dk 14-12-47313 13:26

Norske Pinell har sendt en opdateret version af deres roste Pinell Go DAB radio på gaden, som har fået et plus efter navnet, der fortæller, at den kan lidt mere.

Pinell Go+ har således fået indbygget Bluetooth og kommer på markedet sideløbende med sin forgænger som et alternativ til de kunder, som gerne vil have streaming-muligheden med.

Læs også: Trådløs højtaler sender lyden 360 grader rundt

Bluetooth delen på Pinell Go+ har desuden aptX-understøttelse for bedre lyd.

Stadig 24 timers musik på en enkelt opladning og et skarpt design

Pinell Go+ kan ligesom sin lillebror også klare op til 24 timers afspilning på en enkelt opladning, og de er dermed oplagte til at have med sig i haven, på båden eller bare rundt i huset derhjemme.

Det stilrene design gør Pinell radioerne meget attraktive at have stående fremme, og de fås i et udvalg af farver, så de kan afstemmes med den øvrige indretning.

Pinell Go+ farver

Den roste lydkvalitet fra Pinell Go er naturligvis også bevaret på Go+, som har mulighed for at indstille bas og diskant seperat samt modtage både FM, DAB og DAB+.

Læs også: Holmegaard har blæst en iPhone-højttaler i glas

Pinell Go+ er på hylderne hos forhandlerne nu, og du kan finde de bedste priser her.