Plantronics BackBeat fit 3100 [TEST]: Helt trådløs musik til din træning

Rasmus Elm Rasmussen - Datatid TechLife 06-12-2018 11:11

Med BackBeat FIT 3100 slipper du for forstyrrende ledninger, når du hører musik til træningen. Det lette og komfortable headset tåler desuden sved og vand, så du kan knokle løs i al slags vejr

Musik er et must, når der trænes. Den hjælper med at holde tempoet og humøret oppe og kan desuden distrahere lidt fra smertende led og trætte lunger, når man som os her på redaktionen ikke er i den allerbedste form.
Ledninger er dog kun til besvær, og store ørekopper, som kan glide rundt på hovedet, er heller ikke særlig praktiske.

Hovedtelefonernes tilstede-værelse skal mærkes så lidt som muligt, for at de ikke skal være til mere gene end gavn, og her må man sige at BackBeat FIT 3100 rammer plet.

Der er tale om et sæt in-ears af den helt trådløse type. To små hovedtelefoner på hver 22 gram er alt, hvad sættet består af. Forbind den ene til mobilen via Bluetooth, aktiver den anden, og så har du lyd i ørerne, helt uden kabler.


Læs mere hos Datatid TechLife