Plantronics lancerer nyt støjeliminerende headset

edbpriser.dk 11-03-48329 16:43

Baggrundsstøj er ikke længere en hindring for at arbejde hvor som helst med Plantronics Voyager 5200, der gør det meget nemmere for professionelle, som arbejder på farten i støjende omgivelser.

Larmen fra trafik, togstationer, lufthavne og lignende er en del af hverdagen, men med de to nye trådløse headsets – Voyager 5200 og Voyager 5200 UC - bliver det nu muligt at foretage støjfri telefonsamtaler i selv de mest udfordrende situationer.

Seks lag støj-reduktion

Med Plantronics' eksklusive WindSmart-teknologi har Voyager 5200 og 5200 UC ekstraordinær vind- og støjreduktion ved hjælp af hele seks lag af teknologi til bekæmpelse af hele støj-økosystemet.

Læs også: Must have: Kom i sommerform med seks fitness-trackere

Den aerodynamiske mikrofonarm på Voyager 5200 lader vinden glide forbi uden at skabe turbulens. Mikrofonarmens vindskærm fungerer som mikrofonernes første beskyttelseslag, og derefter er hver mikrofon yderligere beskyttet i en 'vindboks'.

Fire retningsbestemte mikrofoner sørger sammen med Plantronics’ særlige vindeliminerings-algoritme for, at fokus forbliver på bærerens stemme, og at forstyrrende støj bliver fjernet.

Plantronics Voyager 5200

Plantronics har en lang og stolt tradition for at skabe behagelige headsets, og Voyager 5200 er designet med en komfortabel og stabil pasform, der vil passe til 90 pct. af brugerne uanset forskelle i øreformer og størrelser.

Headsettet føles lige så behageligt ved dagens sidste opkald, som det gjorde ved det første, lover Plantronics.

Ekstra lang taletid med opladeretui

Voyager 5200 leverer op til syv timers taletid på en enkelt opladning, så du kan bruge det helt fra du nyder din morgenkaffe, til du afslutter arbejdsdagen.

Og med op til ni dage i standby-tilstanden er det klar til brug, så snart behovet melder sig.

Plantronics Voyager 5200 UC i opladeretui
Plantronics Voyager 5200 UC i opladeretui.

Det praktiske opladeretui, der følger med UC modellen, fungerer både som oplader, der giver op til 14 timers yderligere taletid, og som et beskyttende etui, der er nemt at tage med på farten.

Voyager 5200 og Voyager 5200 UC inkluderer følgende teknologier:

Nem multifunktionsknap: Du kan med et enkelt tryk sætte et opkald på lydløs og få hurtig adgang til Siri eller andre virtuelle, personlige hjælpemidler i din smartphone, når headsettet er inaktivt.
Udvidet klasse 1 Bluetooth: Du kan styre op til to tilsluttede smartphones eller tablets fra op til 30 meters afstand.
Responsive Smart Sensor-teknologi sikrer, at du får opkaldet intuitivt viderestillet til telefonen eller headsettet, at du kan sætte musikken på pause eller afvise et indgående opkald, når du fjerner headsettet, eller at du kan besvare opkald automatisk, når du placerer headsettet på øret.

Plantronics Voyager 5200

Spild-, stænk- og svedafvisende design: Den eksklusive P2i nano-overflade sikrer, at headsettet kan tåle let regn, spild eller vandstænk.
Stemmestyring og lydnotifikationer gør det muligt at bruge din stemme til at besvare eller ignorere et opkald, og med hviskede lydnotifikationer få du læst navnet op på dem, der ringer. Derudover får du også informationer om batteriniveauet, tilslutningsstatus og meget mere. Du kan aktivere stemmestyring til f.eks. Siri med et tryk på en knap, så du kan udnytte alle din smartphones funktioner, mens du arbejder håndfrit.
Tag fuld kontrol over dit headset: Med Plantronics Hub smartphone app til iOS og Android kan du tilpasse og styre Voyager 5200 headsettet og telefonen, justere Call ID og Mute Alert, aktivere Find MyHeadset eller administrere sensor-indstillinger, sproget på lydnotifikationer mv. Erhvervskunder kan også bruge Plantronics Manager Pro med Voyager 5200 UC til at administrere indstillinger og udføre fjern-fejlfinding, når headsettet er tilsluttet via BT600 USB-stikket.

Læs også: Melomind hovedtelefonerne lærer din hjerne at slappe af

Pris og tilgængelighed

Voyager 5200 er tilgængelig hos udvalgte forhandlere fra juni 2016 til en vejledende pris på 949 kroner, og Voyager 5200 UC med opladeretui og BT600 Bluetooth adapter koster 1.495 kroner inkl. moms.

Find de bedste priser på Plantronics headsets her