PlayStation 4 er måske på vej i en Slim-udgave

edbpriser.dk 04-04-47040 01:13

Der plejer at gå nogle år, før Sony præsenterer en mindre udgave af deres spillekonsol, men ifølge de lækkede billeder her på siden, der stammer fra Italien, er den japanske tech-kæmpe allerede på trapperne med en mindre PlayStation 4.

Læs også: Styr computeren som i "Minority Report"

Det er SlashGear, som er faldet over billederne, der af flere bliver kaldt for en and, fordi det simpelthen er for tidligt for Sony at komme med en ny udgave af deres flot sælgende PS4.

PlayStation 4 Slim lækket foto

Sonys regnskaber er dog samlet set ikke særlig gode, så måske har det fået hardware-giganten til at fremskynde planerne om en ny slank PlayStation 4 konsol.

I hvert fald mener den italienske kilde, at PlayStation 4 Slim skal vises frem allerede på E3 spilmessen i juni.

PlayStation 4 Slim lækket foto

Slank PS4 med nyt knap-design

Uanset om det bliver til sommer eller først senere, at vi får en slankere model på markedet, så er det en flot lille PS4, som kan ses på billederne.

PlayStation 4 Slim lækket foto

Og som man kan se på billedet herover, medfører det trimmede udseende også, at knapperne bliver redesignede og placeret ved siden af hinanden.

PlayStation 4 Slim lækket foto

Hvad enten billederne taler sandt eller ej, så er Sonys præsentation på E3 i år pludselig blevet en del mere interessant.