PlayStation 4 Slim på vej sammen med Neo

edbpriser.dk 22-08-2016 07:40

Sony har efterhånden en tradition for at udsende en slankere udgave af deres PlayStation spillekonsoller, som det er sket med både PS2 og PS3.

Og nu har to forskellige opslag på nettet afsløret, at det vist også bliver tilfældet med PS4, hvilket også bliver understøttet af Wall Street Journals kilder.

Læs også: Dette udstyr anvender en af verdens bedste gamere

Det første billede herover stammer fra et auktionssite, hvor en person har sat denne mindre PlayStation 4 til salg komplet med æske og tilbehør.

Herunder er det et billede fra Twitter, som viser den mindre PS4 konsol oven på den almindelige PlayStation 4.

PlayStation 4 Slim versus PlayStation 4

Sony har planlagt et event den 7. september, hvor det ventes, at de vil afsløre den kraftigere PlayStation 4 Neo, der vil understøtte 4K UHD.

Læs også: Så stort areal skal du bruge til PlayStation VR

Men noget kunne tyde på, at de også vil præsentere en PlayStation 4 Slim.


Kilde: SlashGear