PlayStation Move motion controller bringer en helt ny form for underholdning til PlayStation 3

edbpriser.dk 16-03-2010 08:34

Sony Computer Entertainment (SCE) bekendtgjorde i sidste uge, at PlayStation Move motion controller til PlayStation 3 udkommer på verdensplan til efteråret. PlayStation Move vil give en bevægelsesstyret spiloplevelse i high-definition, der ikke ligner noget andet på markedet.

Samtidig udgiver SCE PlayStation Move sub-controller, der sammen med PlayStation Move kan bruges til intuitiv styring af figurer og genstande i spil. PlayStation Move -platformen udgøres af motion controller, sub-controller og PlayStation Eye og vil sammen med en serie stærke softwaretitler skabe en innovativ og fordybende oplevelse på PS3-systemet.
 
PlayStation Eye-kameraet opfanger den nøjagtige bevægelse, vinkel og position fra PlayStation Move i 3D og lader spillerne styre helt intuitivt, som om de selv stod inde i spillet.

PlayStation Move motion controller er mere præcis end nogen anden controller på markedet takket være dens avancerede bevægelsessensor. Den består af et gyroskop og et accelerometer med tre akser, samt en magnetisk sensor og en farveskiftende kugle, der spores af PlayStation Eye-kameraet.

PlayStation Move opfanger alle bevægelser lige fra de hurtige til de mest subtile, uanset om spilleren svinger en tennisketsjer eller maler med en pensel.

Med PlayStation Move motion controller kan brugerne handle direkte gennem taster og en analog aftrækker, mens de modtager fysisk feedback fra rumble-funktionen og visuelt feedback fra kuglens evne til at vise mange forskellige farver.

PlayStation Move

Endelig kan PlayStation Eye-kameraet fange spillerens stemme og billede og dermed åbne for oplevelser af augmented reality.

PlayStation Move sub-controller kan betjenes med én hånd og er skabt til at udvide mulighederne i spil til PlayStation Move.

PlayStation Move sub-controller har et buet design, som passer til motion controlleren, og er udstyret med en analog styrepind samt retningstaster, der gør det nemt at styre figurer i spil.

Ligesom andre Wireless Controllers til PS3-systemet har den indbygget genopladeligt lithium-ion battery samt mulighed for trådløs overførsel via Bluetooth til PS3.

PlayStation Move motion controller og sub-controller vil gøre spiloplevelsen endnu større indenfor alle genrer på PS3. Både for spil der bruger en motion controller, og dem der bruger begge to.

Spilindustrien har taget godt imod nyheden om PlayStation Move, og 36 tredjepartsudviklere og udgivere har valgt at understøtte PlayStation Move-platformen.

SCE Worldwide Studios vil i løbet af 2010 udgive mere end 20 spil, som er enten dedikerede til eller understøtter PlayStation Move-platformen.