PlayStation Network Cards giver dig mulighed for forudbetalt shopping

edbpriser.dk 25-09-2009 12:54

Network Cards gør det nemmere
PlayStation Network cards gør det meget lettere at tilføje midler til PlayStation Network wallets. De kommer i to versioner på henholdsvis kr. 200 og 400 og fungerer som forudbetalte gavekort, der giver alle mulighed for at kigge rundt på onlinehylderne og downloade PS3 og PSP indhold fra PlayStation Network.

Kommer til oktober
Fra oktober 2009 kommer de nye PlayStation Network Cards til salg hos de fleste spilforhandlere på SPILpriser.

Perfekt som gavekort
Network Cards er oplagte til brug som gavekort til alle brugere af PlayStation Network. De forudbetalte kort kan bruges til køb af indhold til både PlayStation 3 og PSP. Med et Network Card i hånden får indehaveren adgang til det store udbud i PlayStation Store af spændende titler og indhold. Heriblandt nye SingStar-numre fra SingStore og eksklusive spil.

Køb ind til din virtuelle avatar
Udover indkøb af spil og spiludvidelser kan Network Cards bruges til at betale for tøj, tilbehør og lejligheder i den virtuelle PlayStation Home-verden.

Godt til dem uden kreditkort
De nye Network Cards er ideelle til folk, der enten ikke har et kreditkort eller gerne vil være fri for at bruge deres kreditkort på nettet.