Print lynhurtigt med Samsungs nye NFC-printere

edbpriser.dk 28-08-2014 10:45

Print direkte fra din tablet eller smartphone uden Wi-Fi forbindelse eller kabler. Det er det, som Samsung lover, med deres to nye A4-printermodeller, der er udstyret med NFC.

Der er tale om en multifunktionsprinter og en farvelaserprinter, der har modelnavnene C2670 og C2620, og de er især henvendt til små og mellemstore virksomheder.

Near Field Communication i Samsungs nye printere

NFC står for Near Field Communication, og det er en standard for trådløs overførsel af data. Rigtigt mange nye smartphones og tablets er udstyret med NFC, og det kan gøre print af dokumenter meget hurtigere og nemmere.

Man holder således bare sin mobil eller tablet tæt på printeren, hvorefter dokumentet kan sendes trådløst, og få sekunder efter står man med sit ønskede print i hånden. Det bliver ikke meget nemmere.

Læs også: Stor iPad kommer i 2015

De to nye printere fra Samsung klarer selvfølgelig også alt normalt print, og de giver farver i høj kvalitet og 26 sort-hvid sider i minuttet.

Samsungs Eco Drive reducerer det samlede energiforbrug, og de er begge udstyret med en brugervenlig touch skærm på 4,3”. Den åbne platform XOA-Web gør det også nemt at tilpasse printeren med software fra uafhængige udviklere.

C2670 og C2620 er tilgængelig i Danmark i september, og de vejledende priser lyder på henholdsvis 7.200 kr. og 3.400 kr.

Find de bedste priser på printere her.