Rammeløs Infinity-skærm i Dells højopløste Ultrabook

edbpriser.dk 20-01-2015 12:26

Dell XPS 13 i 2014-versionen blev også solgt på dens rammeløse design, men i den nye udgave giver den påstand for alvor mening.

Kun 5,2 mm er der i toppen og på siderne af Infinity-skærmen på den 13,3 tommer Ultrabook, hvilket har gjort det muligt for Dell at presse en 13 tommer PC ned i en 11 tommers bærbar-krop.

Læs også: Lettere end Apple luft: Samsung ATIV 9 Ultrabook

Dermed er Dell XPS 13 også den mindste 13 tommer bærbare PC på planeten, ifølge Dell. Det skriver The Verge, som også har fået lov at kigge nærmere på det lille vidunder - se video under nyheden.

Dell XPS 13 2015

Flotte specs i flot design

Dell XPS 13 kan fås i flere forskellige konfigurationer, når den kommer til salg i den nærmeste fremtid, og hvis du vælger topmodellen, får du en bærbar PC med den nyeste femte generations Intel Core i7 processor, 8 GB RAM, 512 GB SSD og en 4K touchskærm med en opløsning på 3200 x 1800 px.

Så får du til gengæld også lov til at betale omkring 12.700 kroner for din PC med lige omkring 11 timers batteritid.

Hvis du kan nøjes med en skærm på 1920 x 1080 px og en Core i5 processor, lover Dell, at XPS 13 kan komme helt op på 15 timers batteritid.

Den billigste XPS 13 model med en Core i3 processor har Dell.dk ikke priser på endnu, men den vil nok komme til at koste omkring 6.000 kroner.

Dell XPS 13 2015

Dell XPS 13 har kulfiber-krop og præcisions-touchpad

Kampvægten på Dell XPS 13 ender på lidt over et kilo med et lille udsving på cirka 100 gram, alt efter om du vælger en model med touchskærm eller ej.

Dells slanke bærbare er godt bygget, ifølge The Verge, som er meget begejstrede for den aluminiumsklædte kulfiberkrop, der har en udstråling og en følelse af kvalitet.

Dell XPS 13 har også fået en forbedret præcisions-touchpad, der lader Windows 8.1 styre den direkte, så den nærmest føles som en mini-touchskærm komplet med multi-touch input, bedre scrolle-, zoom- og panoreringsmuligheder med mere.

Læs også: Ny MacBook ”Stealth” bliver den tyndeste nogensinde

Det ligeledes flot designede tastatur er desuden baggrundsbelyst, så arbejde i mørke rum heller ikke er noget problem.

Dell XPS 13 bliver tilgængelig på det danske marked fra slutningen af denne måned.