Razer Blade Stealth er både en Ultrabook og en hardcore gamer PC

edbpriser.dk 07-01-2016 09:12

Razer Blade Stealth er en tynd, let og lækker Ultrabook på blot 1,25 kilo, så den er nem at have med på farten.

Når du så kommer hjem, slutter du Razer Blade Stealth til Razer Core, der er en ekstern enhed til skrivebordet, hvor de store og højtydende grafikkort er installeret.

Med en ganske simpel tilslutning med et Thunderbolt USB Type-C kabel har du en fuldblods gaming PC til rådighed, der kan køre de vildeste spil, og du har samtidig en yderst mobil bærbar PC.

Læs også: Razer Blade kommer til de nordiske lande først

Du behøver ikke engang at tilslutte en ekstern monitor, tastatur og mus, for Razer Core kan lige så godt sende de grafiske kræfter tilbage til Razer Blade Stealths skærm.

Razer Blade Stealth og Razer Core i gaming setup
Razer Blade Stealth og Razer Core i gaming setup.

Det er smart. For selvom det helt sikkert er bedre at game på en større skærm og med et godt mekanisk keyboard derhjemme, så er det godt at have de fulde grafiske muligheder til rådighed, hvis du vil spille hos vennerne eller til et LAN event.

Se The Verges gennemgang af Razer Blade Stealth og Razer Core herunder.

Razer Blade Stealth er veldesignet

Ifølge The Verges Tom Warren, som har haft fingre i Razers nye produkter på den igangværende CES messe, er Blade Stealth et yderst veldesignet produkt.

Razer Blade Stealth

Lavet i CNC-fræset aluminium er den 1,3 cm tynde bærbar både let og robust at have i hånden.

Razer Blade Stealth er desuden den eneste bærbar med individuelt bagbelyste taster, så man kan lave præcis det farvelayout, men ønsker.

Razer Blade Stealth har individuelt bagbelyste taster
Razer Blade Stealth har individuelt Chroma bagbelyste taster.

Core i7 processor og touch skærm

Razer Blade Stealth har en 12,5 tommer touch skærm, der kan vælges i enten en QHD (2560 x 1440 px) eller UHD (3840 x 2160 px) udgave.

Processoren er en af Intels nyeste Core i7 modeller, så der er godt skub i maskinrummet.

Kompromiset bag den tynde Ultrabook formfaktor finder vi i grafikkortet, der blot er et Intel HD 520 kort, men det er jo så her Razer Core kommer ind i billedet.

Razer Blade Stealth

Pris og tilgængelighed

Razer Blade Stealth bliver sat til salg nu til en startpris på $999, hvilket burde give en dansk salgspris på omkring 8.000 kroner inklusive afgifter.

Læs også: Voldsom gamer bærbar fra Lenovo

Razer Core er der ikke fastsat en pris på endnu, og den står lidt løst til at komme på markedet i første halvdel af 2016.