Razer køber Kickstarter succes og træder ind på smartphone markedet

edbpriser.dk 13-11-49054 21:23

Du har muligvis ikke hørt om Nextbits Robin smartphone, men da firmaet samlede penge ind på Kickstarter til den cloud-baserede smartphone, endte de med at få 1,3 millioner dollars, hvilket var en pæn portion mere end de $500.000, de havde som mål.

Bag Nextbit står et hold af tidligere HTC og Android ansatte, og deres vision med Robin mobiltelefonen var, at det skulle være slut med at løbe tør for plads.

Læs også: Manden bag Android kommer med ny high-end smartphone

I telefonen er der 32 GB lagerplads, men dertil kommer 100 GB datalager i skyen, hvorpå ubrugte apps og sjældent sete billeder bliver opmagasineret helt automatisk, så der altid er plads til mere på mobiltelefonen.

Robin mobilen tog måske ikke ligefrem verden med storm, da den udkom i juli sidste år, men den var et frisk pust på et meget ensartet marked.

Razer overtager Nextbit

Nu har Nextbit så meddelt i en blog post, at de slutter sig til tilbehørs- og PC-producenten Razer, og at det vil være en saltvandsindsprøjtning for Nextbit.

Nextbit slutter sig til Razer

"Nextbit vil fortsætte som en selvstændig enhed i Razer med fokus på unikke mobile oplevelser og design. Kort sagt vil vi gøre det, vi hele tiden har gjort - bare større og bedre", skriver Nextbit blandt andet.

Læs også: Razer har lavet den vildeste gamer laptop med tre 4K skærme

Nextbit meddeler samtidig, at de stopper med at sælge Robin mobiltelefonen, men det er vel meget logisk, hvis de skal i gang med arbejdet på en Razer smartphone.

Her på EDBpriser sidder vi i hvert fald klar til at modtage en smartphone med tre skærme og lagerplads i skyen, eller hvad Nextbit og Razer kan finde på at præsentere for os.


Via: The Next Web