Rendyrket eventyrlyst

edbpriser.dk 30-10-43307 23:40

Og endda med et gennemført charmerende og underholdende action-eventyr baseret på Jacques Tardis elskede tegneserier.

Adèle Blanc-Sec er smukkere end Indiana Jones, mindst ligeså eventyrlysten, og tager altid kampen op mod selv de mest usandsynlige modstandere - med upåklagelig stil.

Deltag i konkurrencen om at vinde ”Adèle and the Secret of the Mummy” her

Storslået eventyr
En af vor tids største filmskabere, franskmanden Luc Besson, inviterer nu indenfor i et storslået eventyr i det tidlige 1900-tals Frankrig og i en magisk verden spækket med mumier, freaks og sprællevende dinosaurer!

Den unge reporter Adèle Blanc-Sec vil gøre hvad som helst for den gode historie, og hun kaster sig hovedkulds ud i eventyr af den mest halsbrækkende slags!

”Adèle and the Secret of the Mummy”

Filmlegenden Luc Besson
”Adèle and the Secret of the Mummy” er instrueret af en af vors tids største instruktører, Luc Besson. Han debuterede i 1983, og inspireret af sine forældre, som var erhvervsdykkere, kom det store internationale gennembrud med det fascinerende dykker-drama, ”The Big Blue” i 1988.

I 1994 rykkede han over Atlanten og castede en purung og ganske ukendt Natalie Portman i den internationale lejemorder-succes, ”Léon” (1994).

Hans næste film, den stort anlagte (ja, endda med modeguruen Jean-Paul Gaultier som kostumedesigner) og superkulørte fremtidsthriller/komedie ”Det Femte Element” (1997) blev en kæmpesucces, og førte til både Oscar-nominering og BAFTA-statuette.

I det seneste årti har Luc Besson sjældent selv instrueret, men hovedsageligt skrevet og produceret for sit selskab Europa Corp.

”Adèle and the Secret of the Mummy”

Ungt stjerneskud
Til gengæld er den 29-årige hovedrolleindehaverinde stort set ukendt som skuespiller. Louise Bourgoin, født Ariane Bourgoin, blev uddannet kunstmaler og underviste tilmed i billedkunst, før hun begyndte en karriere som TV-værtinde på nyhedsudsendelser.

Som vejr-kvinde på den franske Canal+ opstod der imidlertid navneforvirring, og Bourgoin tog fornavnet Louise til sig; som en hyldest til sin yndlingsskulptør, Louise Bourgeois.

Skuespillerkarrieren startede for blot 3 år siden – meget passende med en rolle som ’weather girl’ i ”The Girl From Monaco” (2008). Men vi kommer sandsynligvis til at se meget mere til hende...

Populær tegneserie-eventyrer
Den første tegneserie i Adèle-universet blev udgivet i 1972, men det var ikke før 1976 at selve karakteren Adèle Blanc-Sec opstod i Jacques Tardis tegneserier.

Serien har været utrolig populær over hele verden, og i Danmark er otte oversatte Adèle-tegneserier blevet udgivet fra forlaget Carlsen. Fans af tegneserien har derfor også meget at se frem til, selvom Adèle i Luc Bessons version er af et noget lystigere gemyt, end man husker fra tegneserien. Luc Besson har gjort Adèle til sin egen.