R.U.S.E.

Jesper Thuesen - GamersLounge.dk 13-11-42710 21:00

Real Time Strategy spil (RTS) bliver ofte fravalgt på konsol. Årsagen hertil skal findes i, at det sjældent er lykkedes for udviklerne, at få PC’ens lettilgængelige mus- og tastaturkombination presset ned på en controller. Eugen Systems har fået Ubisoft til at lægge navn til deres forsøg på at gøre det umulige i det nyeste spil på RTS fronten, nemlig "R.U.S.E."

"R.U.S.E." tager udgangspunkt i 2. verdenskrig, og mere behøver man ikke at vide om historien. For selvom Eugen Systems har forsøgt at presse en glorværdig fortælling om intriger, store sejre og højforræderi ned i spillet, så er historien uinteressant og ligegyldig. Det er strabadserne på de enorme kamparenaer, der er i fokus, og også her 99 procent af din tid vil blive brugt.

For "R.U.S.E." er et godt gammeldags RTS-spil med baser, værdiholdige lagre der skal tømmes til den sidste dråbe for at man kan tjene penge til at bygge strategiske installationer, købe og opfinde kampklare køretøjer, og naturligvis infanteri. Med andre ord en god omgang hjernegymnastik i realtid, hvor hvert angreb og forsvar skal være gennemtænkt ned til den mindste detalje, og hvor plan B, C og D skal stå stand-by til, når de bliver nødvendige.

Til at ryste posen godt og grundigt sammen, så introducerer "R.U.S.E." de såkaldte R.U.S.E.-kort. Disse kort revolutionerer den måde du skemalægger din strategi, idet de giver dig mulighed for at snyde modstanderen på et væld af måder. Man kan blandt andet opstille falske installationer, som eksempelvis et hovedkvarter bygget af træ. Og når fjenden først finder ud af at han er blevet holdt for nar, så befinder han sig i et lusket bagholdsangreb.

Herudover kan man sende en spion til at afsløre fjendtlige tropper i et område, man kan dekryptere fjendens radionet, for derefter at kunne klarlægge dennes bevægelser, eller man kan bruge en række R.U.S.E.-kort, som gør dine enheder hurtigere, stærkere eller underligt nok, mere kujonagtige.

 


Læs mere...