Rygte: Samsung Galaxy S7 bliver snart afsløret

edbpriser.dk 19-06-47773 06:20

Det er den sydkoreanske avis Electronic Times, som ifølge Reuters har opsnappet nyheden om, at Samsung allerede vil præsentere nye Galaxy flagskibe til januar.

Samsung plejer ellers at vise nye Galaxy topmodeller frem til Mobile World Congress, som normalt løber af stablen sidst i februar eller starten af marts, men den sydkoreanske producent er presset for tiden og trænger til noget medvind.

Læs også: Nexus 5X og Nexus 6P er nu til salg på EDBpriser

Apples iPhone 6s og 6s Plus nævnes som de primære årsager til Samsungs trængsler, da de mobiler er de direkte konkurrenter til Samsungs egne flagskibe, Galaxy S6 og S6 Edge.

Samsungs mobilsalg går tilbage for første gang nogensinde

Samsung har i flere år haft positionen som verdens største mobiltelefon-fabrikant med stadigt voksende salg, men for første gang nogensinde spår analytikere, at Samsungs salg vil falde i år.

Læs også: Her er listen: Se om din Android-telefon bliver opdateret til Android 6.0

Samsungs Galaxy S6 modeller er ellers blevet rigtig godt modtaget af anmeldere verden over, men de sælger bare ikke som varmt brød ligesom Apples mobiler gør.

Derfor fremskynder Samsung måske produktionen af Galaxy S7 for at give nyt liv til deres smartphone salg.