Rygte: Store iPhone 6 modeller i august og september

edbpriser.dk 13-06-46322 00:56

Det er nyhedsbureauet Reuters, som citerer Taiwans Economic Daily News for rygterne om Apples fremskyndede iPhone 6 planer.

Følg de seneste nyheder og rygter om iPhone 6 her - og bliv skrevet op til vores dedikerede iPhone 6 nyhedsbrev

Normalt annoncerer Apple deres nye iPhone modeller i september eller oktober, men som man kan læse i nedenstående nyhed, føler Apple sig presset for at få en større iPhone 6 hurtigt på markedet.

Læs også: Derfor laver Apple en større iPhone

Derfor kan der godt være hold i rygterne, som efter sigende skulle stamme fra kilder i Apples produktions-apparatet - enten Foxconn eller Largan Precision - der begge er med til at samle den nye iPhone 6.

Ifølge kilderne har Apple planlagt at have 80 millioner nye iPhones klar allerede i år.

Det modsiger dog altsammen tidligere rygter om, at Apple ikke kunne nå at være klar med den helt store 5,5 tommer iPhone 6 i år på grund af problemer med batteritiden og skærmteknologien.

Hurtigere og bedre iPhone 6 - og dyrere?

Udover den større skærm ventes det, at iPhone 6 vil få en hurtigere A8 processor, et bedre kamera og blive endnu tyndere end iPhone 5s.

Læs også: iPhone 6 design afsløret i video og på billeder

En analytiker fra Jefferies påstår desuden, ifølge MacRumors, at Apple forhandler med teleselskaberne i USA om at hæve prisen på iPhone 6 med $100.

Som altid er Apple totalt tavse om deres planer med både udgivelsesdato og pris, så vi må vente på den officielle udmelding fra tech-giganten, men den kan måske komme hurtigere end ventet.