Så er der navne på de nye iPhone modeller

edbpriser.dk 13-04-49665 18:20

I morgen præsenterer Apple tre nye iPhone modeller til et event, der samtidig markerer 10 års jubilæet for Apples iPhone.

Læs også: Rapport: Ansigtsgenkendelsen i iPhone 8 virker på få milliontedele af et sekund

Derfor har der længe været rygter om, at Apple ville markere begivenheden med en speciel model af en iPhone, der ville blive lanceret sammen med de ventede s-opdateringer af iPhone 7 modellerne.

Nu er der imidlertid blevet lækket en såkaldt golden master version af iOS 11, der er færdig version af styresystemet, og heri findes en masse information om de kommende iPhone modeller.

Blandt andet fremgår det, at de nye iPhone modeller, som vi havde ventet ville blive kaldt 7s og 7s Plus, i stedet bliver kaldt iPhone 8 og iPhone 8 Plus, og at jubilæumsmodellen kommer til at hedde iPhone X, hvilket jo er romertallet 10.

Læs også: Mulig ny farve på iPhone 8: Copper Gold

Herudover fremgår det også, at iPhone 8 Plus og iPhone X begge vil blive udstyret med 3 GB RAM, mens iPhone 8 får 2 GB RAM.

Nu må vi så bare vente og se til i morgen, hvor mange af de andre rygter omkring design, farvel til Hjem-knappen, OLED skærm, ansigtsgenkendelse, trådløs opladning og så videre kommer til at holde stik.


Kilde: MacRumors